Præstø har en lang og rig historie. Byen er nævnt i skriftlige kilder helt tilbage fra den tidlige middelalder, og arkæologiske fund viser at her har været beboelse langt før den tid.
Fra middelalderens tilknytningen til munkeordenen Antonitterne til den driftige handelsbys overgang fra ø til landfast - alt sammen begivenheder som har formet byen som den er i dag.
Præstø har flere muligheder for at være aktivt involveret i bevarelsen af historien.
Her finder du en sand skattekiste af information om byens historie.
Du finder det lokalhistoriske arkiv på samme adresse som Præstø bibliotek - og så kan du naturligvis gå på opdagelse i arkivets hjemmeside, hvor du kan fortabe dig i utallige illustrerede fortællinger fra Præstø og omegn.
Kultur, historie og håndværk
Den anden weekend hver september mærker du historiens vingesus endnu tydeligere i Præstø, når Gyldne Dage skruer byen tilbage til 1800-tallet, hvor byen i høj grad fik sin nuværende form.
Et væld af koncerter, skuespil, foredrag, boder, aktiviteter, udklædte frivillige og meget andet gør hele byen til en effektiv tidsmaskine.
Kom og oplev 1800-tallets Præstø!
Herregården Nysø ved Præstø Fjord husede ofte den verdensberømte danske billedhugger, mens han levede.
Siden 1926 har herregården åbnet sin samling af Thorvaldsens gipsværker, tegninger og lermodeller for besøgende.
Foreningen arbejder for at udbrede kendskabet til og brugen af de traditionelle håndværk, som fx bådbyggeri og bygningskonstruktion - især det egnstypiske byggeri fra Præstø.
Deres dejlige værksted ligger i den gamle bådhal på havnen.
Lervarefabrikken har fungeret som sådan siden slutningen af 1800-tallet, hvor pottemager Hans Peter Knudsen flyttede sin forretning fra det centrale Præstø ud af byen til den nyopførte fabrik.
Lokalerne er nu også indrettet som museum, så du kan se nærmere på håndværket og den fascinerende historie.
På Præstø havn finder du Brandmuseet. Som navnet antyder kan du finde brandmateriel fra gamle dage - fra stort til småt. Ja, bare rolig: Her er en rigtig rød brandbil.
Samlingen er i årenes løb vokset til også at indeholde andre genstande som uniformer og værktøj.
Museet har åbent hver lørdag i juli kl. 10-14 og efter aftale.
Den perfekte introduktion til Præstøs historie er en vandring med byguiden Arne.
I får en tur igennem de vigtigste historiske begivenheder og lokaliteter i byen - i godt selskab!
Kontorfællesskabet Erhversraadhuset, som holder til i Præstøs smukke gamle rådhusbygning, arrangerer lejlighedsvis historiske arrangementer i lokalerne.
Blandt andet har journalist og forfatter Eva Damsgaard stået for et foredrag om rådhuset med udgangspunkt i bogen "Købstadsliv".
Interesserede kan kontakte arrangørerne via deres facebookside.
Fordyb dig og dyk ned i Præstøs historie - der er mange spændende bøger om byen.
Det forsvundne Præstø - Præstø Lokalhistorisk Arkiv
Fortællinger fra Præstø I - Thomsen & Christiansen
Fortællinger fra Præstø II - Thomsen & Christiansen
Hilsen fra Præstø - Thomsen & Olsen
Præstø, Livet og døden - og alt derimellem - Hans Chr. Thomsen
Købstandsliv - Eva Damsgaard
Præstø Krønike - Eva Damsgaard
Præstø og omegn - flere forfattere
Køb bøgerne i byens egen boghandel Tissot & Koch i Adelgade.